Asken fra det store vulkanudbrud i Island er først og fremmest problematisk for flytrafikken. Folk på jorden bør derimod ikke frygte partiklerne i luften. Det fastslår en specialist i vulkaner.
- Det er ikke direkte farligt nej. Faktisk vil vi nok slet ikke bemærke, at noget er anderledes i luften. Partiklerne er så små, at luften højest kan komme til at virke diset eller lettere tåget. De store partikler er gået tabt på vejen fra Island, siger Henning Andersen, der er forfatter og foredragsholder med speciale i vulkaner, til jp.dk.
Den sky af aske, der bevæger sig ind over Danmark, vil sandsynligvis blive hængende over landet de næste dage. Asken har betydet massive flyaflysninger, da luftrummet over landet vil blive lukket. For partiklerne er så skarpe, at de kan slibe flyskrogene og skade deres motorer.
Samtidig bringer de himmelske perler af glas blandt andet salt- og svovlsyre med sig ned i den danske atmosfære.
- Syrerne kan i princippet skade miljøet, men det er alt for tidligt at sige, om det aktuelle udbrud vil få miljøkonsekvenser, siger lektor på Geologisk Institut i København, Poul Martin Holm, til berlingske.dk.
Han fortæller, at vulkanskyen befinder sig i en højde, så den ikke kan ses med det blotte øje. Dog vil danskerne kunne bemærke fænomenet på anden vis.
- I aften kan skyen betyde, at vi får en usædvanlig stærkt rød solnedgang, siger Poul Martin Holm til berlingske.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned