Regeringens planer om udpegning af en ny dansk nationalpark i Vadehavet allerede i år giver ingen mening, så længe problemerne for fuglelivet i Tøndermarsken fortsætter med at hobe sig op.
Det mener Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov. Helt nye tal fra Fødevareministeriet viser, at det ser sort ud for regeringens forsøg på at standse fuglenes tilbagegang med frivillige aftaler med lodsejerne i marsken.
- Det er en total fiasko. De har satset hele butikken på frivillige ordninger, der reelt højst dækker hver tiende hektar i de fredede områder. Regeringen har gang på gang lovet at tage hånd om Tøndermarsken ved at lave frivillige aftaler med lodsejerne, siger Mette Gjerskov.
Hun forventer på baggrund af de nye tal, at regeringen nu åbent må erkende, at der i stedet er brug for en bedre og varig fredning i Tøndermarsken. Ikke mindst af hensyn til Danmarks internationale forpligtigelser for det vigtige fuglebeskyttelsesområde.
- Det får regeringen mulighed for at demonstrere, når Folketinget om kort tid skal behandle vores forslag om en ny fredning. Miljøminister Karen Ellemann (V) har arvet den her stinkersag fra forgængeren Troels Lund Poulsen, som holdt alle hen med snak i årevis. Nu må Karen Ellemann tage handsken op, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned