Af Jakob Poulsen og Marta Gramstrup Rasmussen
Der blev slået storalarm i Knuthenborg onsdag middag. En bus var – ifølge anmeldelsen - brudt i brand i Tigerskoven, og både politi, brandbiler og ambulance blev derfor kaldt til stedet.
Det var imidlertid ikke så alvorligt, som det lyder. Der var nemlig tale om en øvelse, hvor parkens beredskabsplan blev afprøvet. Øvelsen var uvarslet, hvilket betyder, at det kun var ganske få, der på forhånd vidste, at de 20-35 personer, der angiveligt skulle befinde sig i en brændende bus, ikke var i livsfare.
Vicepolitikommissær Bøje Jørgensen, der var indsatsleder på stedet, kunne efterfølgende fortælle, at alt var gået efter planen.
- Der er stort set ikke en finger at sætte på Knuthenborgs beredskabsplan. Selvfølgelig skal vi nu evaluere planen og rette nogle småting, men alt gik efter bogen, siger han.
Se billeder fra øvelsen - KLIK HER.
Også chefzoolog Lisbeth Høegh er meget tilfreds med øvelsen.
- Vi har længe ønsket at afholde en uvarslet øvelse, så vi kunne teste vores beredskabsplan. Og vi er meget tilfredse med øvelsen i dag – det virkede, som det skulle, og vi skal kun ind og ændre nogle småting, fortæller hun.
Det er dog ikke sidste gang, at Knuthenborg får uanmeldt besøg af politi og brandvæsen. Selvom parken har en årlig brandøvelse, vil man ifølge Bøje Jørgensen nu også afholde mindst en årlig uvarslet øvelse.
- For øvelse gør mester, som Lisbeth Høegh udtrykker det.
Se billeder fra øvelsen - KLIK HER.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker