Ingen plastik i maven på ung hval i Hobro
Det er uvist, hvad hvalen, der fredag døde i Hobro Havn, døde af. Måske gemmer hjertet på informationer.
På havnen i Hobro blev den afdøde hval, der i slutningen af november dukkede op i byens havnebassin, skåret op foran flere hundrede tilskuere.
Der var hverken spor af plastik i maven på hvalen eller en åbenlys dødsårsag, fortæller hvalforsker Morten Tange Olsen fra Statens Naturhistoriske Museum.
- Der var en dyrlæge på plads, som har lavet nogle undersøgelser og udtaget en masse prøver, som hun tager med hjem for at analysere.
- Umiddelbart var der ikke nogen dødsårsag, siger Morten Tange Olsen.
Hvalen vil dog blive undersøgt på alle tænkelige måder af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet i Odense, oplyser Morten Tange Olsen.
Forskerne skal blandt andet undersøge strubehovedet, der sidder i halsregionen. Den skal forhåbentligt gøre forskerne klogere på, hvordan hvaler laver lyde.
Desuden skal hjertet undersøges nærmere, da det kan vise noget om hvalers hjerter samt bidrage til viden omkring hjertekarsygdomme i mennesker.
Men hjertet kan muligvis også gemme på informationer om hvalens død.
- Hjertelægen så nogle ting, som man i mennesker plejer at tolke som en hjertefejl i hjertet. Men det skulle han undersøge nærmere, før han kan udtale sig om det.
- Så det kunne være en mulighed, siger Morten Tange Olsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned