Etableringen af et dansk slutdepot for op til 10.000 kubikmeter radioaktivt affald har potentialet til at blive årtiers største politiske møgsag på miljøområdet.
Måske derfor vrimler det ikke lige frem med ministerier, der er villige til at varetage sagen og få etableret affaldsdepotet, skriver ing.dk, der er avisen Ingeniørens website.
Siden 2009 har op til fire ministerier helt op på øverste embedsmandsniveau kæmpet for at blive fri for at tage ansvaret for etableringen af depotet.
Det viser dokumenter, som ing.dk har fået aktindsigt i.
- Vi ser fire statslige myndigheder, som leger abelege om en sag, de ikke vil have, fordi den er problematisk. Konsekvensen er, at ingen har klart ansvar over for at få løst opgaven, siger professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh.
Ansvaret har efter en folketingsbeslutning om afvikling af de nukleare anlæg på forsøgstation Risø i november 2002 ligget hos Indenrigs- og sundhedsministeriet som formand for en større offentlig arbejdsgruppe.
Men her ønsker man ikke længere at sidde med opgaven, og så sent som 26. oktober 2010 indkaldte departementschef Kristian Wendelboe sine kolleger i Miljøministeriet, Videnskabsministeriet og Klima- og Energiministeriet til endnu et møde i sagen.
Ifølge et baggrundsnotat vil Indenrigs- og sundhedsministeriet ikke have ansvaret for at etablere depotet, fordi man samtidig er tilsynsførende myndighed på det nukleare område.
Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, understreger ministeriet i notatet.
Kommunernes Landsforening (KL) vil ikke udtale sig om en mulig placering af et slutdepot.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet