Et ellers nyt parkeringshus er ved at skvatte fra hinanden i Aalborg, og politiet har derfor afspærret en del af kvarteret i Aalborg Vestby.
- Vi afventer resultaterne fra de tekniske undersøgelser fra ingeniørerne og den bygningssagkyndige, og det skal afgøre, om vi skal ophæve afspærringen. Hvis de vurderer, at bygningen ikke løber nogen steder, så ophæver vi afspærringen, men hvis de mener, der er en latent nedstyrtningsfare, må vi have en permanent afspærring derude, siger vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.
Han vurderer, at politiet har et resultat af undersøgelserne først på eftermiddagen onsdag.
Området blev evakueret, fordi politiet blev kontaktet af en repræsentant fra CW Obel Ejendomme, som ejer bygningen.
- Det er en fireetagers bygning, og hvis den styrter sammen, vil det også have indvirken på de omkringliggende bygninger. Derfor har vi evakueret en afdeling af Aalborg Kommunes socialforvaltning, som ligger lige bag ved. Og vi har evakueret en fløj af et privathospital, der ligger lige overfor, siger Henrik Beck.
Før resultaterne foreligger, kender politiet heller ikke den nøjagtige årsag til, at nedstyrtningsfaren opstod.
Politiet opfordrer i øvrigt folk til at holde sig væk fra området.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker