Inkassofirma nægter at inddrive gæld fra sms-lån

Ifølge Information leverer Intrum Justitia over 40 procent af de personer, der står i RKI's register over dårlige betalere.

Firmaet oplyser til Ritzau, at man i enkelte tilfælde har oplevet lånudbydere, som man har taget fat i, fordi de ikke har givet kunderne korrekte og fyldestgørende oplysninger om lånene.

- En virksomhed, som ikke kreditvurderer sine kunder ordentligt, fører meget hurtigt privatpersoner direkte ind i en gældsknibe, der efterfølgende ryger til inkasso. Derved kommer de i endnu større krise, siger Morten Engelbæk, direktør for Intrum Justitia.

- Det er en forretningsmodel, vi ikke ønsker at bidrage til. Det er helt fair, at man i perioder har svært ved at betale sine regninger, men vi ønsker ikke at stresse nogen unødigt, siger han til Information.

Der var senest politisk debat om kviklånene i 2009, men daværende økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), afviste dengang at gribe ind. Siden har branchen været i voldsom vækst.

Antallet af de såkaldte elektroniske kviklån er således firdoblet, siden krisen satte ind i 2008, viser et notat fra Forbrugerombudsmanden.

Det eneste, der kræves for at optage et kviklån, er, at man ikke er registreret i RKI's skyldnerregister - ellers er det bare et tryk på telefonen eller et klik med musen.

Der findes ikke nogen samlet opgørelse over, hvor mange lån, der er foretaget efter den model, ligesom det heller ikke kan oplyses, hvor mange penge, der i alt er tale om.

Hurtiglån er vor tids åger, hvor man udnytter trængte menneskers nød, og det bør der sættes en stopper for, mener Forbrugerrådet.

- Det fører til overgældsætning, som skaber personlige ulykker og er et stort samfundsmæssigt problem, siger Vagn Jelsøe, chef for Forbrugerpolitisk center i Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet har tidligere dokumenteret, at den årlige omkostnings i procent (ÅOP) kan løbe op i 500.000 procent.