Insektgifte truer danske børns hjerner
Børn i Danmark optager rester af sprøjtegifte i så store mængder, at det kan måles i deres urin.
Det viser en ny undersøgelse af 177 børn, som ph.d. og lektor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Helle Raun Andersen har gennemført, skriver Politiken.
99 procent af børnene havde spor efter én eller flere af de problematiske insektgifte kaldet organofosfater i urinen.
- Det er bekymrende, at vi kan måle et så højt indhold i børnenes urin, siger Helle Raun Andersen til Politiken.
- Vi ved, at organofosfater påvirker et stof, som styrer hjernecellernes vækst, hvordan de forbinder sig, og hvordan de kommunikerer med hinanden, tilføjer hun.
Børnene i undersøgelsen er generelt ikke mere udsat for sprøjtegifte i det daglige end andre danske børn.
Undersøgelsen viser, at de danske børn har flere sprøjtemiddelrester i urinen end børn i de kontinuerlige amerikanske befolkningsundersøgelser, hvor man med få års mellemrum undersøger 2500 statistisk udvalgte borgere.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker