Politikerne vil tvinge ghettobørn til at gå i daginstitution for at gøre op med parallelsamfund, men i både Århus og København er det muligt at vælge institutioner, som er forbeholdt indvandrere - og betalt af kommunen.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
I det århusianske ghettoområde Bispehaven har kommunen oprettet Etnisk Dagpleje, som kun optager somaliske børn. Dels af hensyn til sproget, og dels fordi mange somaliere ikke bryder sig om mandlige pædagoger.
På Nørrebro i København driver kommunen Den Multietniske Børnehave Sanna, som retter sig mod børn med indvandrerbaggrund. Her er begrundelsen, at det kan være svært for indvandrerbørn at blive accepterede i almindelige institutioner.
Fra politisk hold møder institutionerne kritik.
- Det er grotesk. Det er helt uforståeligt, at nogle kommuner kan få sig selv til det, siger Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, som vil bede socialministeren om en forklaring.
Heller ikke Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, mener, at det fremmer integrationen at lade børnene gå i institutioner uden danske børn.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde