Integrationspris til ISS

ISS er blandt årets modtagere af Integrationsministeriets integrationspriser, som tirsdag blev overrakt af kronprinsesse Mary i Cirkusbygningen i København.

ISS fik beskæftigelsesprisen for projektet "Nydanske ledere" og "Traumatiserede i arbejde". Ildsjæleprisen gik til politiassistent Henning Bøtcher Jensen fra Holstebro for kriminalpræventivt integrationsarbejde.

Forening Team Succes, Vejle, fik organisations- og foreningsprisen for projektet "Team Succes". Myndighedsprisen blev vundet af Jobcenter Odense med projektet "Etnisk Jobteam", og endelig fik Københavns Kommune overrakt By- og Boligprisen for "Hotspotprojektet".

Formålet med Integrationspriserne er at anerkende succesfuldt integrationsarbejde og at videreformidle de gode erfaringer.

/ritzau/

Kronprinsesse Mary overrækker priser for succesfuldt integrationsarbejde. ISS og Jobcenter Odense er blandt modtagerne.

Offentliggjort Sidst opdateret