Hvert år lander kæmpestore fugleflokke på danske marker og fortærer store dele af høstudbyttet eller ødelægger græsningsområder.
- Vi har udviklet et system, der ved hjælp af teknologi til talegenkendelse opfanger fuglenes tilstedeværelse på baggrund af deres lyde. Det genkender så at sige deres sprog og sender en skræmmealarm ud, som de forbinder med flugt, siger Kim Arild Steen, ingeniør og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Især store flokke af gæs, svaner og råger skaber problemer for landmændene, og bestanden af flere af disse fugle er vokset meget kraftigt over de seneste år.
- Det er et stort problem. Fuglene kommer ofte i flokke på flere tusinde individer, og de kan nå at æde rigtig meget på kort tid, siger Kim Arild Steen.
Herhjemme er det et problem især i Vestjylland, at gæs giver skader på vinterafgrøder og græsmarker.
I dag bruges gaskanoner og skræmmesystemer med lyde og lys til at forhindre store flokke i at lande på markerne. Men de er ikke effektive, fordi fuglene hurtigt vænner sig til dem.
Det særlige ved det nye intelligente fugleskræmsel er, at det måler sin egen skræmmeeffekt. Ved at registrere lyd identificerer det, om fuglene er under landing, om de har slået sig ned på marken, eller om de flygter.
Det sender den første skræmmealarm ud, når fuglene er på vej til at slå sig ned på marken. Hvis det ikke virker, og flokken alligevel lander, så sender det en ny skræmmealarm.
- På den måde opnår vi en langt større præcision, og vi undgår samtidig at belaste de fuglearter, der ikke er til gene for landmanden, forklarer Ole Roland Therkildsen, biolog ved Aarhus Universitet.
Det elektroniske fugleskræmsel kan også anvendes på golfbaner eller i lufthavne, hvor der bruges store resurser på at forhindre fugle i være til fare for flyene.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde