Og det internationale pressekorps er begejstret efter visningen.
- Jeg synes, den var fremragende. Den behandler et stort og tungt emne, og det blev gjort fremragende og med stor finesse, siger Emma Charlton fra det franske nyhedsbureau AFP.
Hun bakkes op af Kristoffer Viita, anmelder fra programmet Kulturnyheterne ved Sveriges Television (SVT).
- Filmen var på alle måder perfekt. Den var fantastisk. Der var ikke en scene for meget. Jeg var næsten ved at græde et par gange, og jeg er vild med, at publikum klapper, fordi de bliver så berørte. Jeg blev også trukket med ind i det, siger han.
De rosende ord står nærmest i kø fra anmelderne, der vurderer, at Vinterbergs film har gode chancer i opløbet mod de 21 andre film i hovedkonkurrencen, der kæmper om Guldpalmen.
- Det er en stærk udfordrer, konstaterer Emma Charlton fra AFP og fortsætter:
- Jeg ved ikke, om juryen mener det samme, men filmen er en indtagende og dragende historie fortalt på en mesterlig måde, og æstetisk er den også meget indtagende. Det er afgjort en af de stærkeste film i konkurrencen indtil videre.
Den tidligere Guldpalmevinder Michael Hanekes film "Amour", der endnu ikke er blevet vist i Cannes, vurderes til at være den største forhindring for en dansk guldpalme.
- "Jagten" er helt sikkert en stærk kandidat til Guldpalmen. Jeg har ikke set Michael Hanekes film endnu, men hvis han ikke leverer varen, kan det her være en vinder, siger Kristoffer Viita fra SVT.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde