Milena Penkowa bliver også en opgave for seks internationale topforskere.
De skal nu gennemgå den svindelmistænkte hjerneforskers samlede videnskabelige produktion - i alt omkring 100 artikler.
Det fremgår af et kommissorium til en undersøgelse, som Det Frie Forskningsråd har sendt til Københavns Universitet (KU).
- Københavns Universitet vil følge anbefalingerne fra Det Frie Forskningsråd, så vi kan få gennemført en omfattende undersøgelse af al den forskning, som Milena Penkowa enten er hoved- eller medforfatter til, siger rektor Ralf Hemmingsen til KU's hjemmeside.
Han tilføjer, at gennemgangen af Penkowas forskning vil blive gennemført så hurtigt, som panelet finder det muligt.
Desuden kan samtlige Penkowas medforfattere i årenes løb godt forberede sig på endnu en arbejdsopgave.
Det Frie Forskningsråd anbefaler nemlig, at alle medforfatterne skal indlevere en videnskabelig selvangivelse over deres bidrag til hver enkelt af de forskningsartikler, som de og Penkowa har lavet.
Det internationale forskningspanel kan her bede Penkowas medforfattere indlevere eksempelvis prøvemateriale, elektronisk data samt billeder af forsøg og forskningsresultater fra laboratorierne.
- Det bliver en omfattende opgave, men jeg har stærk tillid til, at det internationale panel kan opdage, om der er tilfælde af uredelighed, siger prorektor Thomas Bjørnholm, der har ansvar for den administrative proces omkring undersøgelsen.
Én af Penkowas videnskabelige artikler er allerede blevet trukket tilbage. Artiklen fra år 2000 byggede blandt andet på de godt 750 rotteforsøg, hvor Penkowas mistænkes for at have fabrikeret dokumentationen.
Mistanken om dokumentfalskneri har fået KU til at politianmelde Penkowa.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker