Handlen med forbrugsvarer på internettet fortsætter med at stige i både Danmark og de andre nordiske lande, selv om krisen kradser i de gammeldags butikker.
Det antyder i hvert fald en spørgeundersøgelse, som nordens førende firma for betalingsformidling, DIBS, har lavet blandt både internetbutikker og kunder.
80 procent af kunderne siger, at krisen ikke har fået dem til at handle mindre. Og otte ud af ti regner med enten at blive ved med at købe ligeså som meget som hidtil, eller at de vil forøge deres internet-shopping i det kommende år.
I Danmark venter 61 procent af internetbutikkerne, at de vil øge deres handel. Deres svenske og norske kolleger er mere optimistiske. 90 procent af de svenske venter øget salg og 85 procent af de norske.
Imens er detailhandlen skrumpet generelt. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik lå niveauet i september sidste år 2,8 procent under handlen i september 2008.
De danske forbrugere er de ivrigste internethandlende i Norden og købte sidste år gennemsnitligt for 730 euro (5440 kroner). Sammenlagt handlede forbrugerne i Danmark, Sverige, Norge og Finland på internettet for 17,2 milliarder euro (128 milliarder kroner).
DIBS har spurgt 4000 forbrugere og 717 internetbutikker. DIBS opgiver undersøgelsens statistiske sikkerhed til at være på 95 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde