Handlen med forbrugsvarer over grænserne buldrer frem, og hele 95 procent af internetbrugerne i Danmark og Norge har de seneste seks måneder købt varer over nettet.
Det viser tal fra e-handelsselskabet Dibs, der løbende følger forbrugernes internethandel nøje i de nordiske lande.
Hver dansker har de seneste seks måneder i snit brugt 5700 kroner på at købe varer over nettet. Niveauet ligger noget lavere i Sverige og Finland, mens de norske forbrugere ligger helt i top for den slags handel: 7354 kroner i snit pr. nordmand.
Mænd og kvinder køber stort set lige meget, men mønstret er forskelligt. Mænd køber mest elektronik, og kvinder køber tøj og andet til husholdningen. Det største hit er dog fortsat rejser. Her ligger hele 43 procent af danskernes internethandel, viser indekset fra Dibs.
- Efter flere år med kraftig vækst træder e-handlen fortsat sine barnesko. Både forbrugere og e-butikker har høje forventninger til fremtiden, og potentialet for vækst er stort, både i forhold til volumen og antal transaktioner, siger direktør Lars Friis fra Dibs Payment Services.
Det ny indeks viser en meget kraftig i vækst i internethandlen over grænserne i forbrugernes jagt på lave priser og produkter, som de ikke kan finde på hjemmemarkedet.
Internethandlen for danskere mellem 15 og 75 år runder i år 41 milliarder kroner, vurderer Dibs.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker