Togpassagerernes brug af gratis internet i DSB-togene mellem Århus og København er så overvældende, at det kan give problemer for kvaliteten af internetforbindelsen for alle.
Flere passagerer har ændret adfærd og bruger for eksempel den gratis forbindelse til at streame tv-signaler, downloade film eller spille online.
Fortsætter den udvikling, kan det i yderste konsekvens blive nødvendigt at begrænse muligheden for at streame tv eller downloade i togene, indtil der er fundet en teknisk løsning.
I en seks ugers periode frem til 7. juni tilbyder DSB gratis internet i togene mellem Århus og København. Det har betydet, at der er 2000 unikke brugere om dagen, og det er 30-40 gange flere end normalt.
Udviklingschef Lars Emil Kragh fra DSB siger, at hver bruger i gennemsnit er koblet på i en times tid på den cirka tre timer lange rejse.
- Vi oplever en ændret adfærd, hvor flere downloader fra nettet. Det betyder, at det kan give problemer for kvaliteten af forbindelsen. Derfor holder vi nøje øje med trafikken, så vi kan sikre en god oplevelse for alle, siger Lars Emil Kragh.
Kommunikationschef Rasmus Winfeld fra TDC Erhverv oplyser, at der i togene mellem Århus og København var over 3200 internetbrugere i tirsdags. Det er over al forventning.
- I princippet er der et loft på kapaciteten, og jo flere brugere, der er på samtidig, jo mere kan hastigheden falde. Men vi har ingen klager haft af betydning, siger Rasmus Winfeld.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde