Internettet er på vej tilbage hos 20.000 jyske Norlys-kunder
Cirka 20.000 kunder, der har fiberforbindelse via Norlys, har mandag morgen og formiddag været berørt af et nedbrud hos Norlys. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Opdatering af servere og software var skyld i flere timer langt internetnedbrud hos Norlys.
Internetforbindelsen er på vej tilbage til cirka 20.000 jyske kunder, der har fiberforbindelse hos Norlys.
Det oplyser selskabets pressechef, Michelle Hald.
Fejlen blev konstateret mandag morgen ved 07-tiden, og siden har selskabet arbejdet på at genetablere forbindelsen.
Klokken 10.30 var meldingen, at tre fjerdedele af kunderne igen havde forbindelse via internettet, og klokken 11 kom den sidste fjerdedel med.
Fejlen skyldes en opdatering af servere og software, som blev udrullet natten til mandag.
- Vi har kæmpet med at løse problemet fra det øjeblik, det blev konstateret. Vi beklager meget de gener, det har givet for vores kunder, siger Michelle Hald.
Norlys leverer fiberforbindelse til over 400.000 adresser i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde