Invasive streptokokinfektioner har kostet 35 danskere livet
På få måneder har invasive tilfælde af streptokokker kostet 35 personer livet. Herunder to børn under 15 år.
Invasive tilfælde forårsaget af gruppe A-streptokokker har siden december kostet mindst 35 danskere livet.
Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) til TV 2.
Blandt de døde er to børn under 15 år, skriver TV 2.
Siden december har SSI observeret en kraftig stigning i tilfælde med gruppe A-streptokokker. Herunder også en øget forekomst af de invasive tilfælde.
Antallet af personer, der rammes af invasive tilfælde, er steget markant de seneste måneder. I november 2022 var der 21 tilfælde, og i januar i år var der 99 tilfælde, viser tal fra SSI.
De invasive tilfælde er de tilfælde, hvor streptokokker har spredt sig og forårsaget alvorlige tilstande såsom blodforgiftning.
Infektion af gruppe A-streptokokker er i langt de fleste tilfælde en mild infektion.
Det rammer oftest ældre og børn og kan være halsbetændelse, skarlagensfeber eller børnesår. Det er sjældent, at en infektion fører til alvorlig sygdom eller død.
Antallet af smittede danskere med gruppe A-streptokokker så ud til at toppe i januar, men i februar lå niveauet af infektioner fortsat langt over det normale niveau, vurderer SSI over for TV 2.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker