De mange sportsstjerner, politikere og kendisser, der i oktober sled på de røde løbere og mødelokaler ved IOC-kongressen i København, gav både penge og god omtale for Danmark.
Ifølge en ekstern evaluering af IOC-kongressens betydning gav mødet fra 1.-9. oktober en turismeomsætning på 64 millioner kroner og skabte 17.000 overnatninger i København.
Samtidig fik kongressen også alverdens medier til at rette deres opmærksomhed mod Danmark og i særdeleshed København.
I alt 5252 udenlandske onlinemedier har skrevet om IOC-eventen i løbet af uge 39-41. I samme periode blev IOC's session/kongres og København og Danmark omtalt i onlinemedier fra 125 forskellige lande. Hertil kommer en omfattende tv-dækning samt mediedækningen i trykte nyhedsmedier og radio.
Især Chicagos OL-kandidatur og præsident Barack Obams deltagelse i København skabte stor opmærksomhed. Men også talkshowdronningen Oprah Winfreys besøg i Danmark og efterfølgende program om de lykkelige danskere har givet god omtale af Danmark.
- Afholdelsen af det vellykkede IOC-topmøde har bevist, at Danmark kan håndtere store kongresser med godt værtskab, hvilket i høj grad har gavnet Danmarks position som mødedestination. Den store appelsin i turbanen er dog den massive dækning i de internationale medier af de kendte gæsters færden i København - specielt Oprah Winfrey. Hun er en magtfuld trendsætter, og Oprahs positive udtalelser om hendes oplevelser og mødet med The Happy Danes er ubetalelig reklame for Danmark som rejsemål, fortæller Tina Baungaard-Jensen, international brandingchef i VisitDenmark.
Oprah Winfreys tv-show om Danmark er blevet vist i op mod 145 lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker