Irak-sagens forløb dag for dag
Torsdag:
* Tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard står frem i Ekstra Bladet med videooptagelser, der viser, at danske soldater ser til, mens irakiske sikkerhedsstyrker slår og sparker civile irakere under Operation Green Desert i november 2004.
* Han hævder at have vist optagelserne til både Forsvarskommandoen og sin chef oberst John Dalby, som begge afviser at have set den.
* Senere på dagen udbygger han sin forklaring på et pressemøde med advokat Christian Harlang, som søger erstatning på vegne af 11 civile irakere, der har anlagt sag mod den danske stat efter at være blevet tilbageholdt under operationen i Sydirak.
* Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) beder forsvarschefen se på sagen og opfordrer andre soldater til at stå frem med videoer.
Fredag:
* John Dalby erkender i Politiken, at de danske soldater rådede over videokameraer. Han fastholder, at han ikke vidste, at de blev brugt under Operation Green Desert.
* Forsvarschef Peter Bartram iværksætter en tilbundsgående undersøgelse af "de faktiske forhold" omkring videooptagelserne. Samtidig opretter Forsvarskommandoen en hotline, som soldater og andre anonymt kan ringe til, hvis de ligger inde med viden.
* Tidligere reserveofficer og tolk Jamal Hammoud hævder over for flere medier at have stået ved siden af Anders Kærgaard og John Dalby, da de fik besked om, at irakerne "fik en ordentlig omgang høvl" under operationen i 2004.
Lørdag:
* Militærkendere sætter spørgsmålstegn ved, at forsvaret ikke kendte til hverken overgreb eller brugen af videokameraerne.
* Oberst John Dalby giver sig selv mundkurv på i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker