Irakere atter anholdt
De tre irakere, der blev tvangshjemsendt fra Danmark, er på ny tilbageholdt i Irak. Det erfarer Berlingske.dk.
De tre blev tidligere onsdag løsladt fra et fængsel i Bagdad, hvor de har siddet tilbageholdt, siden de blev tvangsudsendt fra Danmark forrige tirsdag. Men da de tre landede med et indenrigsfly i den kurdiske hovedby Erbil ved 14.30-tiden, blev de atter anholdt. De vil nu blive stillet for en dommer, som skal afgøre, om de skal på fri fod eller tilbringe endnu en nat bag lås og slå.
Irakernes familie har længe ventet i lufthavnen på at blive forenet med deres slægtninge. Og de er ikke glade for situationen.
- Jeg har ventet og været her i otte dage og brugt rigtig mange penge på hoteller og mad. Indtil nu har det mindst kostet mig 200 dollar eller mere. Hvilket i dagens Kurdistan er rigtig mange penge for en almindelig arbejder, siger Khaled, der er fjern slægtning af den tilbageholdte iraker Harem til Berlingske.dk.
/ritzau/
Tre tvangsudsendte irakiske asylansøgere, der har siddet tilbageholdt i et fængsel i Bagdad, er netop landet i Nordirak. Nu er de tilbageholdt igen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned