Danmark vil tage imod 150 irakiske kvoteflygtninge, samtidig med at 283 irakiske asylansøgere står til udvisning
De Konservtives politiske ordfører, Henriette Kjær, kan godt forstå, at det kan være mere end almindeligt svært at forstå, hvorfor regeringen sender irakere ud ad den ene dør, mens de vil lukke andre irakere ind ad den anden.
EU besluttede sidst i november 2008 at tage imod 10.000 irakiske FN-kvoteflygtninge fra Syrien og Jordan.
Kvoteflygtninge udvælges blandt mennesker, der opholder sig i nabolandene til det flygtningeproducerende land, og som er blevet tildelt flygtningestatus af FN's Flygtningehøjkommissariat, UNCHR.
- Jeg kan godt forstå, det kan være svært at forstå. Men forskellen er, at de såkaldte kvoteflygtninge er tildelt flygtningestatus af FN's Flygtningehøjkommissariat, UNCHR, og at Danmark har forpligtet sig til at tage imod kvoteflygtninge. De irakere, der står til at blive udvist fra Danmark nu, har fået behandlet deres sager, men de er ikke tildelt asyl. Det springende punkt er, hvorvidt man som flygtning er personlig forfulgt, siger Henriette Kjær.
Hun vurderer, at som situationen er nu, ender det nok med, at Danmark kommer til at modtage omkring 150 irakere.
Så selv om sikkerhedssituationen i Irak vurderes til at være usikker i provinserne Ninewa og Bagdad, og UNCHR advarer mod at sende de afviste asylansøgere tilbage, har integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) tidligere afvist, at det er farligt at sende irakerne tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker