Iran afviser rapporter i statslige medier om, at det har afprøvet langtrækkende missiler under en militærøvelse.
- Testen af langtrækkende missiler vil først blive foretaget om nogle dage, siger den øverstkommanderende for Irans flåde.
Tidligere havde det halvofficielle nyhedsbureau Fars og andre medier i Teheran skrevet, at jord-til-vand raketter var blevet affyret under en flådeøvelse i Den Persiske Bugt lørdag.
De langtrækkende missiler er beregnet til at bruge mod mål til søs. Det var ventet, Iran ville affyre missiler som led i den flådeøvelse, der er i gang i Den persiske Golf.
Det iranske styre truede tidligere på ugen med at standse alle transporter af olie gennem Hormuzstrædet i Den Persiske Bugt, hvis landet udsættes for en olieembargo.
Vestlige lande overvejer at indføre strengere sanktioner mod Iran som en reaktion på landets atomprogram. Ifølge iranerne har programmet kun fredelige formål, men Vesten frygter, at programmet kan være et dække for at udvikle atombomber.
Men i en anden udvikling signalerer Irans nukleare chefforhandler vilje til forhandlinger. Saeed Jalili vil ifølge det halvofficielle nyhedsbureau Mehr deltage i en ny række af nukleare forhandlinger.
Knap en femtedel af hele verdens olieforbrug transporteres gennem det smalle stræde, der skiller Iran og Oman og forbinder den Persiske Golf, og dermed landene Bahrain, Kuwait, Qatar, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, med det Indiske Ocean.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker