Iranske langtrækkende missiler er blevet testet under en flådeøvelse i Den Persiske Bugt lørdag, oplyser det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars.
De langtrækkende missiler er beregnet til at bruge mod mål til søs. Også en række andre typer våben er testet under øvelsen, skriver Reuters.
Det var ventet, Iran ville affyre missiler som led i den flådeøvelse, der er i gang i Den persiske Golf.
Myndighederne i Iran truede tidligere på ugen med at standse alt fragt af olien gennem Hormuzstrædet i Den Persiske Bugt, hvis landet udsættes for en olieembargo.
Vestlige lande overvejer at indføre strengere sanktioner mod Iran som en reaktion på landets atomprogram. Ifølge iranerne har programmet kun fredelige formål, men Vesten frygter, at programmet kan være et dække for at udvikle atombomber.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker