Han har dog ikke bedt dem om at forlade kirken, oplyser Niels Nymann Eriksen, som er talsmand for menighedsrådet og indvandrerpræst.
- Vi har haft en lang og god snak med de sultestrejkende. Vi har sagt, at de skal holde op med at sultestrejke inden i morgen klokken 18, siger Niels Nymann Eriksen.
- Baggrunden er, at vi mener, at sultestrejke er en argumentationsform, som ikke hører hjemme i en kirke. Det er problematisk, at man bruger sin egen død som et pressionsmiddel, tilføjer han over for Ritzau.
Iranerne holder nu møde i kirken om, hvad de skal gøre. Derefter skal de igen tale med menighedsrådet, fortæller Ritzaus medarbejder på stedet.
De 11 iranere, som er mellem 20 og 35 år, har opholdt sig i danske asylcentre i årevis og frygter at blive sendt tilbage til Iran. De har siden onsdag opholdt sig i Stefanskirken på Nørrebro.
Torsdag holdt kirkens menighedsråd og præster ligeledes et møde om situationen. Her nåede de ikke frem til en afklaring.
Fire af de 11 er kristne, to tilhører bahái-religionen, mens de fem øvrige er muslimer.
Det er ikke første gang, at afviste asylansøgere søger hjælp i danske kirker.
I maj 2009 flyttede 60-70 irakere ind i Brorsons Kirke på Nørrebro, hvor de i de næste måneder boede i krypten under kirken.
Det skete som følge af, at den tidligere VK-regering og Irak indgik en aftale om, at 282 afviste irakiske asylansøgere, der ikke frivilligt ville rejse hjem, kunne tvangsudsendes. Midt om natten den 13. august ryddede politiet kirken.
Dagen efter gik op mod 20.000 mennesker i demonstrationstog fra kirken til Christiansborg. Fra begyndelsen af september 2009 blev irakerne løbende sendt ud af Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker