Mohammed Khatami, Irans tidligere præsident, har takket nej til at modtage sin halvdel af den dialogpris på 500.000 kroner, som han var inviteret til at modtage i Århus 27. januar. Det skriver stiften.dk
I gennem den danske ambassade i Teheran har eks-præsidenten meddelt Århus Universitet og priskomitéen, at han ikke er i stand til at modtage prisen.
- Jeg håber, at vi via ambassaden kan få en nærmere redegørelse fra Khatami. Vi kan for nuværende blot konstatere, at han ikke ser sig i stand til at modtage prisen, siger kommunikationschef Anders Corell, Århus Universitet.
Hans landsmand, filosoffen Dariush Shayegan, modtager i stedet hele prisen på en halv million kroner.
Bag prisen står blandt andet Århus Kommune, Aarhus Universitet og Grundfos. Flere kilder sagde anonymt, da Khatami modtog prisen, at det ville volde problemer, fordi det krævede, at Khatami selv skulle møde frem for at modtage den. Og det kunne give ham problemer med præstestyret i Iran.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde