Isens sygeplejersker har tilset patienten: Det går den forkerte vej

Grønlands indlandsis er så stor, at det kan være svært at forholde sig til.

Den breder sig over et område, der er 40 gange større end Danmark, men hvert år bliver den lidt mindre, og konsekvenserne er på sigt enorme.

Afsmeltningen er medskyldig i de stigende verdenshave og kan også påvirke vejrsystemer og de havstrømme, der er vigtige for vores klima.

I år har der ikke været lindring til den smeltende grønlandske indlandsis.

Den er for 27. år i træk blevet mindre og er denne smeltesæson svundet ind med cirka 200 gigaton. Altså 200 milliarder ton is.

Det viser foreløbige tal fra overvågningsprogrammet Promice fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus).

200 gigaton er ifølge seniorforsker Robert Schjøtt Fausto en meget lille brøkdel af den samlede masse af Grønlands indlandsis.

- Men hvis man i for eksempel 50 år tager en promille hvert år, og hvis det i fremtiden måske skal måles i procent, jamen så kan det pludselig gå hurtigt.

Afsmeltningen skyldes de stigende temperaturer, som særligt rammer i Arktis, hvor de stiger flere gange hurtigere end globalt.

Den har denne sæson været lidt højere end gennemsnittet de seneste 30 år, hvor isen hver sæson er svundet ind med cirka 160 milliarder ton.

Det skyldes, at juli og august var lidt varmere end normalt.

Ifølge Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet (SDU), er indlandsisen interessant at holde øje med, fordi det er den største iskappe på den nordlige halvkugle.

- Det er en potentielt stor bidragyder til et stigende havniveau, siger han.

Forskning har tidligere peget på, at det kan hæve det globale havniveau med op til syv meter, hvis hele indlandsisen smelter.

Det er dog ikke noget, der er lige rundt om hjørnet. Med den hastighed, vi ser nu, kan der gå 1000 år, før det hele forsvinder.

Det er tidligere beregnet, at det gennemsnitlige havniveau frem til 2100 vil stige 0,74 meter, hvis vi fortsætter med samme udledning som i dag.

Men allerede før kan vejrsystemer og vigtige havstrømme blive påvirket.

For nylig viste et studie, der dog modtog kritik, at havstrømme med stor betydning for vejret i Danmark kan kollapse allerede om 37 år.

Sebastian Mernild fortæller, at det er utvetydigt, at de klimaforandringer, vi ser, er drevet af vores udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

- Så det handler om, at vi finder ud af, hvordan vi får udfaset brugen af kul, olie og gas i et hastigt tempo og får indfaset grøn energi.

Afsmeltningen i Grønland er ikke det eneste, der får verdenshavene til at stige.

Også Antarktis' iskappe, der er flere gange større end Grønlands indlandsis, og gletsjerne smelter, og det varmere vejr får havvandet til at udvide sig.

Robert Schjøtt Fausto sammenligner overvågningen af Grønlands indlandsis med at være sygeplejerske og have isen som sin patient.

- Vi måler og vejer de vitale dele af indlandsisen og rapporterer tilbage til lægerne, der har for travlt til at gøre noget.

- Så rapporterer vi til hospitalsledelsen - politikerne - som siger, at de nok skal prøve at ansætte nogle flere læger. Men der sker ikke så meget, siger han.

/ritzau/