Gyrdir Elíasson fra Island vinder Nordisk Råds Litteraturpris med bogen novellesamlingen "Milli trjánna". Prisen er på 350.000 danske kroner.
De danske forfattere Josefine Klougart og Harald Voetmann var med i opløbet, hvor de var nomineret for henholdsvis "Stigninger og fald" og "Vågen"
Men de to forfattere var forud for offentliggørelsen ikke spået store vinderchancer i en konkurrence, som havde den norsk-svenske forfatter Beate Grimsrud med bogen "En dåre fri" som forhåndsfavorit.
Beate Grimsruds bog var blevet indstillet til prisen af både Sverige og Norge, og derfor regnede mange med, at den var et litterært hestehoved foran konkurrenterne i Oslo.
Herhjemme skabte indstillingen af netop Klougart og Voetmann en del furore i litterære kredse.
Kritikere pegede på, at indstillingen af de to tidligere elever fra Forfatterskolen kunne ses som et opgør med de etablerede forfatternavne i landet, og suppleanten i indstillingskomitéen, som forlod komitéen undervejs, har kaldt valget for "ukvalificeret".
Nordisk Råds Litteraturpris bliver først formelt uddelt i november i København. Ni danske forfattere har tidligere vundet prisen, der blev uddelt første gang i 1962.
Sidste år gik prisen til den finske forfatter Sofi Oksanen for romanen "Renselse".
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde