Sent onsdag aften var det uvist, hvor meget morgenens trafik fra de danske lufthavne vil blive påvirket af den aske fra et vulkanudbrud i Island, som bevæger sig gennem luftrummet i Nordeuropa.
- Men de oplysninger, som vi har lige nu, peger ikke på, at det kommer til at påvirke trafikken i Københavns Lufthavn i noget videre omfang, lød meldingen omkring midnat fra pressevagten i den danske flyvesikringstjeneste Naviair.
Naviair forventer, at askeskyen fra Island vil ramme luftrummet i nordvestlige del af Jylland tidligt på formiddagen.
Det massive udbrud i den islandske vulkan Eyjafjallajökull udløste det første internationale flyveforbud onsdag aften, da myndighederne i Oslo på grund af den store mængde lavaaske i luften lukkede for flytrafikken i hele Nordnorge nord for Bodø.
Omkring midnat fik Naviair meddelelse om, at luftrummet i det sydvestlige Norge og senere også trafikken til og fra Gardemoen Lufthavn i Oslo ville blive lukket.
Situationen følges nøje også nøje hos SAS. Vind og vejr bestemmer, hvor galt det bliver. Problemet med asken er, at den kan lægge sig på flyenes vinger og desuden genere flyenes motorer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde