Region Hovedstaden har udstyret alle ambulancer i regionen med nye mobilapplikationer, der blandt andet bruges til rutevejledning.
Men der er problemer med de nye mobilapplikationer, så i en række tilfælde er ambulancer blevet dirigeret til en forkert adresse. Det oplyser beredskabsinfo.dk.
Region Hovedstaden har som den første region indført egne computere og mobilapplikationer i regionens ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport.
De øvrige regioner har efter et udbud valgt en tilsvarende løsning, som inden for de kommende måneder skal implementeres.
I Region Hovedstaden har de nye mobilapplikationer imidlertid skabt problemer. I en række tilfælde er der blevet vist en forkert position på det elektroniske kort i ambulancerne.
I stedet for den korrekte adresse vises typisk en position på en nærliggende vej, og det kan være et stort problem i Region Hovedstaden, hvor ambulanceredderne tit ikke være lokalkendte i det område, hvor de rykker ud.
Der arbejdes på en løsning, men indtil videre har ambulanceredderne ifølge beredskabsinfo.dk fået besked på, at de ikke skal stole på systemets rutevejledning.
Region Hovedstaden har i en instruks til ambulanceredderne oplyst, at der arbejdes på at finde en teknisk løsning på problemerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker