Jægerbog udkommer senere

Udgivelsen af tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks omstridte bog "Jæger - i krig med eliten" er udskudt til den 2. oktober. Årsagen er, at oplaget er udvidet fra 5000 til 25.000 stykker.

Det skriver TV2 på sin hjemmeside.

Thomas Rathsacks bog er i dag desuden til debat i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn for at finde ud af, hvilke passager i bogen der er problematiske. Formålet er at undgå lignende situationer i fremtiden.

Udvidelsen af oplaget kommer på trods af, at Politiken i sidste uge trykte hele bogen og udgav den sammen med avisen.

/ritzau/

Thomas Rathsacks meget omtalte bog "Jæger - i krig med eliten" udkommer ikke fredag, som det ellers var planlagt, fordi oplaget er udvidet.

Offentliggjort Sidst opdateret