Selvom jagt med blyhagl har været forbudt i Danmark siden 1996, skyder danske jægere stadig med de forbudte patroner, som de uden problemer kan købe i Sverige og Tyskland. Det skriver Politiken.
Bly er et giftigt tungmetal.
Skøn i branchen anslår, at der affyres op mod en million skud blyhagl om året. Og Politiken erfarer, at det har været drøftet som et ubehageligt problem i Danmarks Jægerforbund.
En undersøgelse udarbejdet af Dansk Jagtakademi på foranledning af Fødevarestyrelsen sandsynliggør, at 100.000 af de 700.000 danske fasaner, der blev nedlagt sidste år, var skudt med bly.
- Tallet er endda sat lavt. Jeg er sikker på, at det er et minimum, siger vildtbiolog Niels Kanstrup til Politiken.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) vil bede Skov- og Naturstyrelsen om at undersøge omfanget af de ulovlige hagl:
- Jeg vil gerne se på bødestørrelsen, og måske er der brug for jægerrazziaer, hvor man undersøger, hvad der bliver skudt med, siger Troels Lund Poulsen til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker