Danmark skal have en nationalt testcenter for vindmøller. Miljøministeren på udkig efter egnet område.
Et nyt testcenter for kæmpestore vindmøller skal sikre, at Danmark fortsat vil være blandt de førende i verden, når det kommer til at udvikle vindmøller. Testcentret skal kunne afprøve møller, der er 250 meter høje. Til sammenligning er Storebæltsbroens pyloner er 254 meter høje.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har bedt By- og Landskabsstyrelsen om at udarbejde et forslag til anlægslov. En hovedopgave er at pege på, hvor testcentret skal ligge. Området skal være mellem fem og seks kvadratkilometer, ligge i et område med tilstrækkeligt med vind, ligge i betydelig afstand fra beboelse og tage hensyn til miljø- og naturinteresser.
- Det er af national betydning, at Danmark kan tilbyde de meget omfattende faciliteter, som vindmølleindustrien skal bruge til at få afprøvet deres prototyper. Et testcenter er en forudsætning for, at vi kan fastholde udviklingen af vindmøller i Danmark, og at vi fortsat kan have en førerposition på det vigtige marked. Men et testcenter er et meget stort anlæg på linje med motorveje og broer - og det kræver et meget stort areal, derfor mener jeg, at et flertal i Folketinget skal stå bag en så stor beslutning, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde