Det er slut med at gå helt tæt på de to runesten i Jelling. I mere end tusind år har stenene, der populært kaldes Danmarks dåbsattest, stået uden for i alt slags vejr, men nu bygges to montrer omkring dem.
Det bliver arkitektfirmaet Nobel Arkitekter, som i konkurrence med 156 andre projekter vinder konkurrencen om at tegne det nye hus til Jellingstenene.
De foreslåede projekter spænder vidt - fra en kæmpe glaskuppel over både sten, kirke og de to enorme gravhøje i Jelling til varmetråde i kirkegårdens undergrund og høje tårne med stenene indeni. Men dommerkomiteen har valgt en enkel løsning med to glasmontrer.
- Man kan komme tæt på stenene, gå rundt om dem og betragte dem fra forskellige vinkler og på nært hold, samtidig med at hensynet til beskyttelse af stenene er tilgodeset, lyder det blandt andet fra dommerne om, hvorfor netop Nobel Arkitekternes forslag med montrer i glas og bronze er valgt.
Jellingmonumentet er optaget på Unescos liste over enestående verdenskulturarv og regnes for et af Danmarks vigtigste fortidsmonumenter.
En omfattende undersøgelse af stenene har vist, at stenene er i stor risiko for at blive ødelagt. Vand trænger ind i hulrum i stenene, og i frostvejr fryser vandet og udvider sig, så dele af overfladen med runer risikerer at sprænges af. Hulrummene i stenene bliver stadigt større i takt med, at mineraler vaskes ud af stenene.
Især den mindste af de to sten har været hårdt ramt af udvaskninger og har derfor denne vinter været afskærmet med en hvid trækasse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde