Den danske FN-medarbejder Jens Tranum Kristensen, der forleden blev reddet efter fem dage i ruinerne i en FN-bygning i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, har planer om at genoptage arbejdet i den jordskælvsramte hovedstad.
Det oplyser hans mor, Hanna Tranum Kristensen, der talte med sin søn tirsdag eftermiddag. Da var han lige ved at blive udskrevet fra det felthospital, han har været indlagt på siden, han i søndags blev fundet.
Hun hørte første gang fra sin søn, da han pludselig ringede tirsdag eftermiddag.
- Vi var tilfældigvis samlet i familien hos os, da telefonen ringede. Jeg tog den, og hørte Jens' stemme sige: "Hej Hanna". Og det var jo... enormt bevægende, forklarer Hanna Tranum Kristensen.
- Han var yderst velbefindende og sagde, at han nu ville finde et FN-kontor, som han kunne arbejde fra. Mens han lå begravet, lå han og tænkte på, hvordan sagen med hjælpearbejdet kunne gribes an, så mentalt har han været i arbejde, gengiver Hanna Tranum Kristensen.
På spørgsmålet, hvad hun som mor synes om den beslutning, svarer Hanna Tranum Kristensen:
- Jamen sådan er han. Det er der, der er brug for ham. Selvfølgelig havde jeg da forventet en længere pause, og hvis det bliver beordret, regner vi da med, at han kommer hjem til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde