Den engelske forfatter J.K. Rowling bliver den første, der modtager den nyindstiftede pris, H.C. Andersen Litteraturprisen, som hun har takket ja til at komme til Odense for at modtage næste år.
Det oplyser den dansk-brasilianske forretningsmand Jens Olesen, der er en af personerne bag den nystiftede pris, til Fyens Stiftstidende.
Det et HCA Adversery Board, der står for prisen, som fremover skal gives til en person, som enten direkte eller indirekte kan sammenlignes med H.C. Andersen.
J.K. Rowling får prisen overrakt i Odense 19. oktober 2010. Hun får den for sit arbejde med Harry Potter-bøgerne.
Den 44-årige forfatter, der fandt på plottet til historien på en togtur i 1990, har i dag solgt omkring 400 millioner eksemplarer af bogen om drengen, der kommer i troldsmandslære.
Ud over Jens Olesen og Jan Boye består HCA Adversery Board af redaktør og tidligere byrådsmedlem Benny Nybo (S), professor Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet, Gitte Bøgh Sørensen og Stig Nordestgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker