Kan det være en afsmitning af postyret omkring Muhammedtegningerne, som sender Danmark flere pladser ned på den rangliste, Reportere uden Grænser har udarbejdet om pressefriheden i alverdens lande?
Det er nogle af de tanker, som Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund, gør sig efter at have læst organisationens rapport.
- Rapporten siger intet om, hvorfor Danmark fra en delt 1.-plads er faldet tilbage til en 11.-plads. Hvis det skulle have noget at gøre med Kurt Westergaards tegning, har jeg alligevel svært ved at se, hvordan den sag skulle indvirke på Danmarks placering, da den mere har en international vinkel, siger Blicher Bjerregård til Ritzau.
I øvrigt vil Journalistforbundet ikke foretage sig noget for at finde ud af, hvorfor den ny rapport ikke giver Danmark en bedre placering.
- Jeg føler mig helt overbevist om, at rapporten ikke giver os anledning hverken til bekymringer eller til at foretage os noget særligt, understreger journalisternes formand.
Han tilføjer, at hvis der var alvorlige problemer med pressefriheden i Danmark, ville forbundet uden tvivl være orienteret om det. Det kunne eksempelvis dreje sig om kildebeskyttelse eller om sager, hvor journalister arbejder på kant med lovgivningen.
- Hver gang sådanne sager opstår, er vi inde i dem og følger dem helt til dørs, slutter Mogens Blicher Bjerregård.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde