Jyllands-Posten er ikke længere tryg ved at have avisens korrespondent udstationeret i Pakistan.
Derfor har ledelsen nu besluttet at trække journalist Puk Damsgård Andersen ud af landet, forklarer avisens chefredaktør, Jørn Mikkelsen til Ritzau.
Kun såfremt det lykkes de danske myndigheder at få en anden aftale på plads med deres pakistanske kolleger ved et møde mandag, skal Puk Damsgård Andersen bliver i landet, understreger han.
Den pakistanske avis The Nation skriver søndag, at Puk Damsgård Andersen er uønsket i landet.
Avisen beskylder hende også for at stå bag udbredelsen af Muhammedtegningerne samt "skumle og tvivlsomme aktiviteter".
Hvis Jyllands-Posten bliver nødt til at trække sin korrespondent hjem, forventer Jørn Mikkelsen, at de danske politikere og Udenrigsministeriet træder til og kæmper for ytringsfriheden.
- Det er et anslag mod mediernes mulighed for at rapportere frit. Det er selvfølgelig dybt uacceptabelt, hun har ikke gjort andet end at passe sit arbejde, og hun har været meget fair og velafbalanceret, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker