Hverdagen er så ekstrem. Det er jul på en anden måde end derhjemme, hvor det er ren hygge. For os er julen hverdag og risikoen er allestedsnærværende. Det siger presseofficer Jeanette Serritzlev over en telefon fra de danske kamptropper i Helmand-provinsen i Afghanistan.
- Vi har hele dagen været ude af lejren på patrulje i grøn zone. Med fuld udrustning og med skarpladt gevær i sol og 20 graders varme. Det er unægtelig en anderledes jul, det er juleglæde på en anden måde. Men stemningen er god, der er julepyntet alle vegne i lejren, og vi får dansk julemiddag med andesteg og flæskesteg, siger Jeanette Serritzlev, der er udstationeret på hold 8.
Konkret befinder hun sig sammen med et par hundrede andre danske soldater i lejren Fob Price, hvor de danske kamptropper tilbringer julehøjtiden i skyggen af et år, hvor de har mistet syv soldaterkammerater.
- Vi tænker på dem, vi har mistet, og på de sårede og på deres pårørende, siger Jeanette Serritzlev.
Presseofficeren tilføjer, at det har uvurderlig betydning for de danske kamptropper, at de mærker en stor opbakning i Danmark til de opgaver, de udfører i Afghanistan. Nogle gange kommer frustrationerne dog lidt frem også.
- Nogle gange er det frustrerende at høre, at det ikke nytter noget med vores indsatsen herude i Afghanistan. Det vi mærker herude er, at afghanerne er meget glade for os, vi gør en forskel og de vil hellere have os end Taliban, siger Jeanette Serritzlev.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde