Der er lagt op til endnu et rekordår, når det gælder trængte familiers behov for hjælp til den dyre juletid. Sådan lyder det fra hjælpeorganisationer, der i disse dage åbner for ansøgninger til julehjælp anno 2012 - gavekort, pengebeløb og kolonialvarer. Det skriver Fagbladet 3F.
- Vi forventer, at antallet af godkendte ansøgere til julehjælp igen i år vil stige, siger generalsekretær Klaus Nørlem i Dansk Folkehjælp, hvor man sidste år fik et rekordstort antal godkendte ansøgninger på 11.000. I år har man strammet kravene for ikke at skulle afvise for mange.
Hos Frelsens Hær, der sidste år fik 12.000 ansøgninger om julehjælp, men måtte sige nej til de 4.000, er svaret enslydende:
- Vi forventer mindst et niveau som sidste år. Måske også ny rekord. Der er intet, der tyder på, at tingene er blevet bedre. Vi har stadig krise, folk falder ud af dagpengesystemet, og vores øvrige hjælpeforanstaltninger - for eksempel feriehjælp - har der været mindst lige så meget behov for i år, siger informationschef i Frelsens Hær Lars Lydholm til Fagbladet 3F.
Også hos Mødrehjælpen er juleansøgningerne begyndt at tikke ind. I 2011 oplevede Mødrehjælpen et rekordstort antal ansøgere på 3.000. Blot en tredjedel heraf kunne man hjælpe.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker