Julehjælpen sætter rekord
Arkivfoto Foto: NØRGAARD SØRENSEN JESPER
NØRGAARD SØRENSEN JESPER
På trods af dårlige prognoser satte årets indsamling til julehjælpen rekord hos Dansk Folkehjælp.
Dansk Folkehjælps julehjælp har i år sat rekord, og det er både når det gælder det indsamlede beløb og antallet af familier, der i år kan få julehjælp.
I både Lolland og Guldborgsund Kommune kan flere end sidste år se frem til at modtage julehjælpen. I Lolland Kommune modtog 90 sidste år julehjælp fra Dansk Folkehjælp, mens i år er tallet steget til 110. I Guldborgsund modtager 101 familier julehjælp, hvilket er 25 flere end sidste år.
En Epinion-undersøgelse, udarbejdet for Dansk Folkehjælp i november, havde peget imod et dårligere resultat i forhold til 2014, hvor private bidragsydere så ud til at blive halveret fra 40 til 20 procent.
Men der blev skruet op for donationerne i de sidste par uger, især blandt de private virksomheder, og der blev samlet i alt 7,72 millioner kroner ind. Det betyder, at 5.400 familier i år kan få julehjælp gennem Dansk Folkehjælp – 400 flere end sidste år.
Næsten 5 millioner kroner stammer fra virksomheder og private fonde. Erhvervspaneler med en lang række erhvervsledere samlede det beløb ind på blot en time den 1. december.
- Flere års fokus på julehjælp betyder, at private bidragydere og virksomheder i Danmark er meget bevidste om, at mange familier har brug for hjælp til at holde en god jul for deres børn. Vores undersøgelser viser, at der er en øget bevidsthed omkring fattigdom i Danmark. Og virksomhederne har i år været særligt villige til at yde deres bidrag, fortæller Klaus Nørlem, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp, i en pressemeddelelse.
Dansk Folkehjælp havde i år 8.000 godkende ansøgninger, men skulle alle 8.000 have haft julehjælp, skulle det indsamlede beløb i år have været 12 millioner kroner.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker