- Av, min mave!
Julegåsen, den lækre sovs og kampen om mandlen i risalamanden hævnede sig på madglade danskere rundt om i landet. Både hos Falck i Region Sjælland og Region Hovedstaden oplevede man fra kl. 19 juleaften til kl. 06 juledag ekstra travlhed ude.
I Region Hovedstaden kørte Falck i alt 267 ture i tidsrummet. Og her var symptomer på kredsløbssygdomme de mest dominerende ude i de små hjem. Danskerne fik i stor stil ildefindende, havde åndedrætsbesvær og nogle besvimede endda.
- Vi havde markant flere tilfælde, hvor folk blev dårlige i eget hjem. Det kunne tyde på, at det hænger sammen med varmen fra stearinlys, mad og drikke. Det er ikke unormalt for en aften som juleaften, siger Lars Nørr, der er supervisor på Falcks vagtcentral i Region Hovedstaden.
Også på skadestuerne på landets sygehuse er juleaften og dens mad en klassiker. På skadestuen på Hillerød Sygehus fortæller man, at mavesmerter, diarré og kvalme hører til blandt de typiske symptomer, folk kommer ind med. Men også åndenød og galdestensanfald er blandt topscorerne.
Hos Hjerteforeningen råder man danskerne til at spise i fornuftige mængder, så man bliver fri for forskrækkelsen over at få et ildebefindende over det store madindtag.
Blandt andet gør man klogt i at spise efter sit energibehov. Derudover er det et "must" at huske traveturene og anden fysisk aktivitet, selvom det er jul. Motion regulerer nemlig appetitten og øger lysten til at spise sundt, fortæller Hjerteforeningens kommunikationschef, Niels Adler.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde