Julen nærmer sig, og det er højsæson for at sende pakker, breve og julekort til dem, man holder af.
Men hvis man vil være sikker på, at de kærlige hilsner når frem inden juleaften, så skal de sendes senest 21. december.
- Glæden er størst, hvis julehilsnen når frem til tiden, og så skal den sendes af sted senest 21. december - men selvfølgelig meget gerne før, siger kommunikationschef i Post Danmark, Lars Kaspersen, i en pressemeddelelse.
Op til jul afleverer postbudene dobbelt så mange breve som normalt, og også antallet af pakker ligger langt over årets øvrige dage.
- Julen har i mere end 100 år været postens højsæson, og det er den stadig. Vi har forrygende travlt, siger Lars Kaspersen.
Post Danmark bringer pakker og breve ud til og med 23. december, men ikke 24. december, hvor også posthusene holder lukket.
Skal man sende post til udlandet, gælder der dog andre frister. Eksempelvis skal breve til Norge sendes senest 16. december.
Alle frister kan ses på www.postdanmark.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde