Justitsminister Lars Barfoed (K) afviser et forslag fra sit eget Dyreetiske Råd, som anbefaler stop for jagt på vildt, der først opdrættes og siden sættes ud i naturen for at blive skudt.
Justitsministeren modtog torsdag udtalelsen fra Dyreetisk Råd, som for første gang har set bredt på de dyreetiske sider af jagt.
Ministeren siger, han er positiv over for rådets arbejde. Men han deler ikke rådets holdning til at indføre et forbud mod opdræt af fuglevildt til jagtformål.
- Udtalelsen bliver nu sendt i høring. Jeg kan dog allerede nu sige, at jeg ikke er enig med det flertal i rådet, der finder, at opdræt og udsætning af fuglevildt til jagtformål er uacceptabelt, siger justitsministeren og fortsætter:
- Det er min opfattelse, at opdræt og udsætning til jagtformål kan finde sted på en forsvarlig måde.
Samtidig kalder han udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, der hører under Justitsministeriet, for et værdifuldt bidrag til debatten om, hvordan jagt fremover skal udøves i Danmark.
Det Dyreetiske Råd har taget stilling til en række dyreetiske spørgsmål vedrørende jagt, herunder jagt på og regulering af uønsket vildt, jagt på ræve i grav med hunde, anskydninger samt opdræt og udsætning af fuglevildt.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub