Det drejer sig om piller med så eksotiske navne som Hummer, Diablo, Ativate, Exotic, Giggle, Hypnotics og Elevate samt Librex for mænd og Librex for kvinder, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Fødevarestyrelsen har pålagt ejeren af hjemmesiden at tilbagekalde samtlige produkter fra detailhandlen.
Desuden har Fødevarestyrelsen forbudt al markedsføring af produkterne i Danmark.
Flere af pillerne indeholder blandt andet synefrin og koffein, der i kombination kan påvirke centralnervesystemet og give meget alvorlige bivirkninger, blandt andet hjerte-kar lidelser. Andre piller indeholder farlige planteingredienser.
Skaderne kan ramme sunde og raske personer, der risikerer varige mén, selvom de kun spiser små mængder.
Fødevarestyrelsen advarer mod produkter, der på udenlandske hjemmesider markedsføres som "partypills" eller såkaldt lovlige "drugs". Disse produkter kan muligvis udgøre en sundhedsrisiko og vil derfor også være ulovlige i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde