Situationen er onsdag aften ved at bedre sig efter en dag, hvor sneen fik politiet til at kalde forholdene for "kaotiske" flere steder i det nord- og vestjyske.
- Blæsten gør selvfølgelig, at vi har en del fygning, især på de små veje. Men de kommunale beredskaber er i fuld sving for at holde vejene åbne, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi.
Først på aftenen havde Falck haft over 2700 opkald fra trafikanter over hele landet, der skulle bruge hjælp i sneen til at blive trukket fri, få startet motoren eller få åbnet bildøren.
Pansrede mandskabsvogne og andre af forsvarets tunge køretøjer arbejdede ud på aftenen stadig sammen med en håndfuld af Beredskabsstyrelsens sneplove på at hjælpe redningsfolk i byer som Randers, Holstebro, Skive og Struer. Det blev onsdag aften også nødvendigt at sætte en tung bjærningskampvogn ind for at få trukket de strandede lastbiler væk fra hovedvej 26 ved Solbjerg, hvor flere strandede lastbiler blokerede vejen.
Også busserne har det svært. De har stort set holdt stille i den nordlige del af Jylland hele onsdag. Kun enkelte ruter i Aalborg har kørt, og de har kørt uregelmæssigt, og indbyggerne skal ikke regne med at kunne tage bussen resten af onsdag, oplyser Nordjyllands Trafikselskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde