Det midterste og den nordlige del af Jylland blev i går aftes og nat ramt af voldsom regn - nogle steder så meget, at der var tale om skybrud.
I Isenvad syd for Ikast faldt der eksempelvis 31 mm regn - andre steder var der tale om 25 mm. Det oplyser vagtchefen hos Danmarks Meteorologiske Institut Jørn Thomsen.
- Når der er tale om så intens nedbør, kan der godt være store regionale forskelle. Så vi ikke udelukke, at der nogen steder er faldet mere regn. Nu har vi jo desværre ikke målestationer på alle matrikler i landet, siger han.
Hos Falck fik det voldsomme regnvejr dog ikke den helt store betydning. Man måtte dog ud til fem vandrelaterede skader, hvor brønddæksler og kloakker svømmede over, oplyser Falcks presseafdeling.
Skybrud bliver defineret som over 15 mm regn på en halv time. Men her søndag er der ingen tegn i måne og stjerne på, at aftenens og nattens nedbør kommer til at gentage sig lige med det første.
Søndag vil der være en del sol de fleste steder, og de højeste temperaturer kommer til at ligge mellem 20 og 26 grader - varmest i de østlige egne.
Mandag kommer der også nogen sol, men der vil også mulighed for enkelte byger. Temperaturerne kommer til at ligge mellem 19 og 24 grader, og vinden vil være svag til jævn fra vest.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker