Jysk kulturkamp går mod dommens time
Foto: Axel SchüTt /Scanpix
Axel SchüTt /Scanpix
Fredag eftermiddag løftes sløret for, om det bliver Sønderborg eller Aarhus, der skal dele titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017 med en cypriotisk by.
Og det er to vidt forskellige oplæg, som juryen på 6 danske og 7 europæiske medlemmer skal vælge imellem.
Mens det for Aarhus handler om nytænkning, handler det for Sønderborg om lokal overlevelse.
- Otte ud af ti unge mennesker forlader vores landsdel, og der er ikke andre, der kommer herned. Så hvis vi ikke gør noget for at få udvikling, vækst og arbejdspladser, så forudser jeg, at vi om fem til 10 år, kun har lidt ældre mennesker hernede og ingen unge.
Så barsk lyder det lidt dystert fra Sønderborgs borgmester, Aase Nyegaard.
Som en del af oplægget, "Countryside Metropolis" har Sønderborg også inddraget et grænseoverskridende samarbejde med Flensborg.
I Aarhus har man navngivet sit kandidatur "Rethink".
- Ambitionen er at nytænke de udfordringer, vi står overfor. Både den måde vi samarbejder på på tværs af kommune, region og stat, og den måde vi løser vores velfærdsopgaver på, forklarer borgmester Jacob Bundsgaard.
- Omdrejningspunktet er at bruge kultur til at skabe identitet og en kobling til erhvervslivet. Oplevelses- og eventøkonomien spiller en større og større rolle, og det er oplagt at bruge den her platform til det, tilføjer han.
Men selvom Aarhus indbyggermæssigt er mere end fire gang så stor som Sønderborg, så er byen ikke nødvendigvis favorit, vurderer professor Uffe Østergård fra CBS, som forsker i europæisk historie.
- Jeg under Aarhus det af hjertet, men jeg synes, der er en original vinkel i Sønderborgs grænseoverskridende arbejde. Det ville betyde noget, hvis det var mig, der sad i juryen, siger professoren.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned