Sygeplejerskerne i de jyske kommuner har langt færre sygedage end deres kolleger i resten af landet. Faktisk ligger jyderne fire dage mindre i sengen om året end sygeplejersker på Fyn og Sjælland. Det viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd (DSR).
Ifølge undersøgelsen har de jyske sygeplejersker i snit 11 årlige sygedage mod 15 dage i resten af landet.
Dansk Sygeplejeråd mener forskellen skyldes normeringerne. I de ti kommuner med færrest sygedage er der i snit 36 sygeplejersker per 1000 ældre borgere. I de ti mest sygdomsramte kommuner er der kun 26 sygeplejersker per tusinde ældre borgere.
- Selvom kommunerne får stadigt flere opgaver i forhold til borger og patienter, så er antallet af sygeplejersker faldet til skade for arbejdsmiljøet, siger næstformanden i DSR Dorte Steensberg i en kommentar.
Kommunernes Landsforening afviser en sammenhæng mellem lav normering og højt sygefravær. Ifølge formanden for Løn- og Personaleudvalget, borgmester i Høje Taastrup, Michael Ziegler (K), så handler det snarere om kultur.
- Der er simpelthen en kulturforskel på, hvornår man melder sig syg, når man bor i Jylland eller i københavnsområdet, som nok er det værste område. Hvad er det, man siger: Jyden, han er stærk og sej, siger Michael Ziegler.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker