De konservatives generalsekretær, Morten Bangsgaard, stopper for at blive administrerende direktør for brancheforeningen IT Branchen (ITB)
De Konservatives generalsekretær gennem de seneste otte år, Morten Bangsgaard, stopper på posten. Den 37-årige Morten Bangsgaard tiltræder i stedet en stilling som administrerende direktør for brancheforeningen IT Branchen (ITB).
De Konservatives formand, Lene Espersen, skriver i en kommentar, at Morten Bangsgaard har været "en virkelig dygtig og vellidt generalsekretær for Det Konservative Folkeparti".
- Jeg sætter utrolig stor pris på hans enorme indsats for partiet. Jeg er derfor meget ked af, at han har takket ja til tilbuddet om et nyt job. Morten er en særdeles kompetent, arbejdsom og loyal person, og jeg vil komme til at savne vores meget tætte
samarbejde. Morten har som generalsekretær stået i spidsen for en omfattende modernisering af partiets struktur, professionalisering af organisationen og været en af hovedkræfterne bag såvel de seneste valgkampagner som sidste års succesfulde generationsskifte, skriver Lene Espersen.
Det var den daværende partiformand, Bendt Bendtsen, som i 2002 hentede sin og justitsminister Brian Mikkelsens tidligere fælles sekretær ind på posten som generalsekretær. Netop på grund af sit nære personlige forhold til Bendt Bendtsen var generalsekretæren en vigtig politisk sparringspartner for den daværende partiformand, som stoppede i september 2008. Men Lene Espersen bad ham fortsætte på posten.
- Jeg har fået et af den slags tilbud, man ikke kan sige nej til. Det bliver med vemod, at jeg skal sige farvel til De Konservative i denne omgang. Jeg glæder mig til at løfte de udfordringer, som it-branchen står over for, siger Morten Bangsgaard.
IT Branchen (ITB) brancheforening for mere end 500 it-virksomheder med 100.000 ansatte og en omsætning på over 200 milliarder kroner.
Morten Bangsgaard fortsætter på posten frem til den 1. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie